Emil Kampp sagde farvel til sceneskrækken: »Jeg var min egen værste kritiker«

For sangunderviser Emil Kampp har det ikke altid været lige let at stille sig op på en scene og synge foran andre.

»Når man stiller sig op på en scene, vil man jo gerne have, at folk kan lide det, man gør, og anerkender ens evner, ikke?« siger Emil Kampp, og holder en kort tænkepause, før han uddyber:

»Jeg tror bare altid, at jeg har været perfektionistisk og gerne ville være den bedste, så jeg har sat meget høje standarder for mig selv, når jeg skulle optræde. Altså, hvis ikke det lød som en plade, var jeg måske ikke helt tilfreds, så jeg har i virkeligheden været min egen værste kritiker.«

Sejere at spille fodbold

På trods af sin perfektionisme og til tider også generthed var Emil Kampp ikke længe om at opdage sin stemme. Allerede i børnehaven lagde pædagogerne mærke til, hvordan han sang andenstemme, når der var fællessang.

»Jeg har altid godt kunne lide at synge og også sunget rent. Fordi jeg var så lille, tænkte jeg ikke så meget over, hvad andre tænkte om mig, men i de mindre klasser i folkeskolen havde jeg en fornemmelse af, at det ikke var særligt sejt at synge som dreng. Så der brugte jeg mere tid på at spille fodbold.«

LÆS OGSÅ: Clara Aagaard vil inspirere sine elever til at drømme stort: »Du må gerne fylde«

Det var først i 8. klasse, hvor Emil Kampp skifte skole til Holbæk Lilleskole at sangen for alvor fik lov til fylde i hverdagen.

»Her var musikken en del af fællesskabet på skolen. Man så op til dem, der spillede musik, og der var mere respekt omkring sang og musik i det hele taget,« husker Emil Kampp, der sang med i koret og spillede perkussion i skolens latinorkester.

Plads til at larme

Også derhjemme var der plads til larm og musik, og som barn fik Emil Kampp foræret et trommesæt, som blev placeret lige midt i stuen. Forældrene gik selv meget op i musik og drev et økologisk landbrug i Odsherred uden naboer, der skulle tages hensyn til.

»Jeg kan huske, at det var ret stort for mig, at jeg fik lov til det. I dag er jeg taknemmelig for, at de altid på en eller anden måde altid gav mig lov til at larme derhjemme. Det, tror jeg, har betydet meget for min egen musikalske udvikling,« fortæller Emil Kampp

Senere blev trommesættet skiftet ud med vibrafonen, som Emil Kampp blev introduceret til gennem musikunderviseren Tineke fra den lokale musikskole, og sideløbende med sangen kom det xylofon-lignende instrument  til at følge ham op gennem årene, mens det for alvor var soulmusikken, der fyldte i Emil Kampps øregange.

»Jeg elsker groovet, og så er jeg især draget af de stemmer, man hører i soulmusikken. Der er så vildt mange dygtige sangere inden for soulmusik; Stevie Wonder, for eksempel og Aretha Franklin. Lianne La Havas for at nævne en lidt nyere artist. Donny Hathaway. Alle de store. Når jeg hører deres stemmer, smelter jeg lidt indeni.«

Væk med sceneskrækken

Udover at undervise synger Emil Kampp i dag i et af Danmarks førende gospelkor ”Love Revolution Gospel Choir”. Med alderen er sceneskrækken så godt som forsvundet. Det samme er det evige behov for at gøre alting perfekt.

»Jeg er nået til et punkt, hvor jeg ikke længere føler, at jeg skal bevise mine evner. Hvis jeg så har en dårlig sangdag, giver jeg den, hvad jeg har, og lader det ligge ved det.«

Som sangunderviser hos Miles Music School møder Emil Kampp ofte elever, der ligesom ham selv, føler at det kan være grænseoverskridende at synge foran andre. Som sangunderviser gør Emil Kampp derfor en dyd ud af at skabe et trygt rum, hvor man som elev ikke er bange for at synge af sine lungers fulde kraft. Selv hvis det ikke lyder perfekt til at starte med.

»Noget af det første, jeg går ind og arbejder med, er volumen. Ofte kommer folk ind og starter med at synge meget svagt og med en usund teknik. Måske fordi de har fået at vide, at det larmer, eller at de ikke synger godt,« fortæller Emil Kampp, som giver følgende råd til sine elever:

»Jeg kan virkelig godt forstå, hvis man er nervøs, men herinde kan du ikke synge forkert.« Uden at snakke for meget, går vi bare i gang med at synge, og pludselig oplever folk at; hov, der kommer faktisk noget lyd ud af mig, som faktisk kan bruges til noget,« afslutter han.

Nysgerrig på Emils undervisning? Book en gratis prøvetime her.