Få inspiration til at lave ny musik

Få inspiration til at lave ny musik

Er du gået lidt i stå i din kreativitet? Musikere oplever ofte perioder, hvor inspirationen og motivationen er svær at finde. Heldigvis findes der midler, der kan afhjælpe det med det samme. Læs med her, hvor vi guider dig.

Når man skriver musik kan det ofte være forbundet med både op- og nedture. Inspiration er noget, der kommer og går i perioder, og det kan være svært at tvinge den frem. I denne guide tager vi dig igennem nogle interessante måder, hvorpå du kan få inspirationen og motivationen tilbage; simpelt og nemt.

ChordChord

Der findes smarte såkaldte ”generators” derude, der kort forklaret er hjemmesider, hvor du kan få tilfældige melodi-progressioner genereret frem. Du trykker altså bare på én enkelt knap, hvor hjemmesiden eller computeren da genererer noget for dig. På hjemmesiden chordchord.com kan du endda vælge toneart, dur eller mol, tempo, tilføje små rytmer og andet, som kan hjælpe dig på vej. Det fås også som app til din telefon, så du altid kan blive inspireret på vejen. Du skal blot gå ind på ChordChord, justere lidt på parametrene og trykke ”generate” – så får du sendt inspiration direkte til dig. Du kan trykke lige så mange gange, du har lyst – helt gratis, og der kommer noget nyt tilfældigt hver gang, som man let kan blive inspireret af.

YouTube

Det er altid spændende og brugbart, at hente inspiration på YouTube. Søg efter dine yndlingskunstnere eller producere. Du kan ofte finde “behind the scenes” videoer eller materiale fra musikstudierne. Det er der virkelig mange, der bruger til at hente inspiration, når de selv sidder fast. Bare det at se nogle tutorials eller andet omkring musikproduktion, kan ofte få dig i gang igen. Eller du kan sætte tid af til at udforske og lære noget nyt i dit musikprogram, og du vil blive overrasket over, hvor hurtigt du kan blive motiveret og inspireret igen.

Instagram og TikTok

Vi scroller alle sammen op og ned gennem de sociale medier, dag ud og dag ind. Følg nogle af dine favoritkunstnere, søg efter forskellige hashtags og andet, der kan være med til at motivere dig i din daglige rutine. Det kan hjælpe dig i gang hurtigt, da vi ofte let bliver motiveret af folk, vi bliver inspireret af og ser op til.

Vi ønsker dig en god rejse med din musik.



Få tips, tricks og videoerdirekte i din indbakke

0
    Din Kurv
      Anvend kupon