Camilla Thorborg
Camilla brænder for sanghåndværket og ser det som et stort privilegium at få lov til at hjælpe dig med at låse op for potentialet i din stemme – uanset dit niveau. Som elev hos Camilla vil du opleve et trygt, tillidsfuldt og anerkendende læringsmiljø, der giver dig de bedste betingelser for at rykke dig tættere på dine musikalske drømme.
Med baggrund indenfor rytmisk sang behersker Camilla de fleste genrer som sanger og underviser. Hun elsker at se dig udvikle din stemme, din musikalitet og teknik, og derfor tager din undervisning hos Camilla altid udgangspunkt i dine ønsker og behov.
Uddannelse
- Sangcoach fra Voice Coach Academy v. Klaus Møller.
Som elev hos Camilla vil du på en særlig måde opleve et respektfuldt, trygt og behageligt undervisningsrum, der giver dig mulighed for at turde slippe al nervøsitet og usikkerhed. Selv har Camilla erfaring med, hvilken negativ effekt nervøsitet og præstationsangst kan have på stemmen. Derfor har hun i sin undervisning stor respekt for samspillet mellem kroppen og sindet, og kan guide dig igennem øvelser i bl.a. den dybe vejrtrækning.
Måske oplever du helt specifikke udfordringer, som du ønsker hjælp til, eller måske handler sangundervisningen for dig om at blive fortrolig med dit instrument og udvikle det. Uanset hvad det er, så er Camillas mål, at I sammen får skabt et solidt sangteknisk fundament, så du kan bruge hele din stemme uden begrænsninger! Det er altafgørende for Camilla, at du som elev får konkret viden omkring din egen stemme, således at du ved præcist, hvad du skal arbejde med, for at bryde dårlige vaner og frit kunne skifte mellem genrer og stilarter.
I Camillas undervisning får du helt konkrete øvelser, som du kan arbejde målrettet med. Camilla tager dig i hånden og guider dig mod den mest effektive måde at opbygge dit instrument på, så du får en sund stemme, der er stærk, fleksibel og ikke mindst harmonisk.
Elementer i bl.a. kan arbejde med, er:
- Sangervejrtrækning
- Stemmens mekanismer
- Stemmekvaliteter
- Artikulation
- Dynamik
- Twang
- Belt
- Operakvalitet
- Udtryk og performance