Anna Møller
Det er vigtigt for Anna at skabe et tæt bånd til dig som elev. At synge og udtrykke sig gennem musikken er sårbart og kan føles grænseoverskridende, og det er derfor alfa og omega, at I har tillid til hinanden, og du føler dig godt tilpas i Annas selskab.
Uddannelse
- Kandidat, Music Education, Rytmisk Musikkonservatorium i København (2 år, igangværende)
- Bachelor, Vocal Performance, Berklee College of Music i Boston (4 år)
- MGK, Odense (1 år)
I sit virke som udøvende sangerinde har Anna lært vigtigheden af at have en sund og stærk sangstemme, og dette er ligeledes et stort fokus i Annas undervisning. Igennem kropsarbejde, fokus på åndedrættet, behandling af spændinger og sangtekniske øvelser, vil Anna introducere dig for både teknikker og sunde vaner. Alt sammen, så du kan opnå en udholdende, stærk og fri sangstemme.
Udover til daglig at være kandidatstuderende på Københavns Rytmiske Musikkonservatorium og undervise på Music Institute of Copenhagen, er Anna også udøvende sangerinde og artist. Anna synger til alt lige fra bryllupper, til store firmafester, til jam sessions, udgiver original musik og synger kor for nogle af Danmarks største artister såsom Barbara Moleko og Anders Blichfeldt.
Selv elsker Anna nye udfordringer og er aldrig bange for at kaste sig ud i nye projekter. Efter Anna afsluttede sin bachelor på Berklee College of Music i Boston, ansatte skolen Anna som sangunderviser på deres sommerprogram, Day Sessions. Og det var her, at Anna for alvor fik øjnene op for det at undervise. Siden har Anna været ansat på flere musikskoler, og med Anna som din underviser har du mulighed for at blive undervist i blandt andet solosang, musical, vokal improvisation, sammenspil og sangskrivning.