Tre gode opvarmningsøvelser for stemmen

Tre gode opvarmningsøvelser for stemmen

Når vi skal synge, er det vigtigt at vi får varmet godt op. Her er tre gode metoder.

 

 

Sangøvelse 1)

Den første sangøvelse går ud på, at vi ruller med tungen, og laver den lyd, som Frederikke viser i videoen. Samtidigt lader vi os falde forover med afslappede arme. Stå med let spredte ben, og lad stemmen køre op og ned samtidigt med, at du lader dig falde forover i overkroppen. Nakken skal være helt afslappet, og det er vigtigt. Kroppen laver bevægelsen, og så følger stemmen egentlig bare med. Måske kommer der ikke så meget lyd ud af det, men det gør ingenting.

Sangøvelse 2)

Til den næste opvarmningsøvelse skal vi bruge et klaver eller en app, der kan give dig tonerne. Læg ud med at finde den kvint, der går fra nøglehuls-c’et og ned til det underliggende f. Øvelsen er, at du skal glide fra c’et og ned til f. Så går vi en halv tone op og gør det samme med den kvint, der hedder c# til f#. Gentag øvelsen stille og roligt tre-fire gange for hvert interval, og gå en halv tone op hver gang. Brug vokalen ‘a’, for den er god og åben at arbejde med. Når du har været et stykke op ad klaveret på den måde, så gå tilbage til det midterste c og tag vokalen ‘i’.

Sangøvelse 3)

I den tredje sangøvelse kan du også sætte en konsonant foran. ‘M’ og ‘n’ er velegnede, så prøv at sige ‘nii …’ på durskalaens første tre trin, hvor du går først op, og så ned.

Fortsæt op så langt, du kan, men fokuser på dybden og midteregisteret.

 



Få tips, tricks og videoerdirekte i din indbakke