Sådan er musik med til at ændre og opbygge samfundet

Sådan er musik med til at ændre og opbygge samfundet

Hvordan har Jackson 5, Johnny Cash, Maroon 5 og nationalmelodier været med til at forme civilisationer? Det spørgsmål har en kendt hjerneforsker forsøgt at besvare.

Af Emil Helweg Foget

Vi har før skrevet om Dr. Daniel Levitin, og nu er det tid til at fortælle om ham igen. Levitin er nemlig neuroforsker, eller i daglig tale hjerneforsker, og er en af de personer, der har studeret musiks indvirkning på den menneskelige hjerne allermest.

Hjerneforskeren har blandt andre ting undersøgt, hvordan hjernen fortolker og behandler musik og lyd, når det rammer vores kødpølsefarvede svamp, og hvordan sindet opfører sig, når informationsalderen drukner os i data. Han besvarer spørgsmål som, hvorfor husker vi paradise-vindere og personer fra Robinson Ekspeditionen, men ikke hvornår et møde er eller andre vigtige ting.

Og så har han også delt Jorden og dens befolknings udvikling ind i seks forskellige musikalske genre, og det er det, vi skal kigge nærmere på i dag.

Ifølge Daniel Levitins bog “The World in Six Songs” kan man nemlig dele musik ind i seks store genrer, der har skubbet os fra nomader til store samfund. Hvis du ikke orker at læse hele bogen, kan du se hans spændende TED Talk her.

Læs også: Sådan bliver du mere intelligent af at spille musik

Omend hans forskning på dette område primært fokuserer på befolkningen i USA, er det stadig utrolig interessant.

Han dykker ned i, hvordan musik har skubbet til vores evolutionære drivkraft, og hvordan vi har brugt det. Kort sagt hvordan musik har ændret den menneskelige civilisations udvikling.

De seks genrer er venskab, glæde, trøstende, viden, religion og kærlighed. “Venskabsmusik” har ifølge hjerneforskeren bundet de tidlige mennesker sammen, skabt bånd og førte til de moderne samfund, vi lever i i dag. Samtidig har rytme været en fordel på slagmarken.

Når vi synger og danser skyder neuroner nemlig afsted i hjernen i takt med vores bevægelser. Vores hjerner synkroniserer, og det kan bruges til både godt og ondt.

I mange samfund bruges rytme stadig, når borgerne skal bygge huse. Vi bruger det i protester som under Vietnamkrigen eller til 1. Maj. På den måde skaber musik bånd og en fælles, social bevidsthed.  

Vi bruger musik til at udtrykke glæde, og sådan gør det noget ved vores helbred. Musik stimulerer vores kreativitet, fantasi og abstrakte tænkning.

De flest af os har fået sunget godnatviser af vores forældre. Forskning viser, at pulsen sænkes både hos den voksne og barnet. På den måde trøster musik og gør os trygge.

Behovet for tryghed forsvinder ikke, bare fordi vi bliver ældre og vi bliver ved med at søge tryghed i musik. Vi kan finde tryghed i, at vi ikke er alene i forskellige situationer. Musik åbner og formidler andres narrativer, viser os vi ikke er alene i de svære stunder. Andre har gennemgået dem. Andre har følt de ting, vi gør. Vi er en del af noget større.

Hvis du vil have uddybet hjerneforskerens pointer og høre om hvordan de sidste tre genrer har formet os som mennesker, foreslår vi at tjekke hans TED Talk ud.



Få tips, tricks og videoerdirekte i din indbakke

0
    Din Kurv
      Anvend kupon