Sociale formål

Sociale formål

Det skal være muligt for alle unge mennesker at spille musik. Muligt for alle, der fantaserer om at blive den nye Jimi Hendrix eller John Mayer, at forfølge deres drøm.

Musik er et håb i livet. Det er samvær med andre mennesker. Det er et fællesskab. Det er følelser. Det er ren og skær glæde for dem, der spiller det. Det er et sted, hvor du kan skabe dig en identitet og blive formet som menneske.

Men det er ikke alle unge, der gerne vil spille musik i Danmark, som har råd til det. Instrumenter er dyre og professionel musikundervisning er i det lange løb endnu dyrere.

Antallet af officielt fattige i Danmark er mere end fordoblet fra år 2002 til 2015. Dengang var der 18.650 fattige. I 2015 var der 44.141. Det viste de seneste tal fra Danmarks Statisitk i dette forår. Ifølge Rådet for Socialt Udsatte var cirka 8.000 af dem børn.

Det er børn og familier, som ikke selv har råd til at spille musik. De har sandsynligvis heller ikke råd til at gå til fodbold eller begynde til cykling. Det kan være børn af enlige mødre, som er blevet udsat for vold. Eller unge med anden etnisk oprindelse en dansk, som har svært ved at blive integreret i samfundet. Samtidig viser tal fra Danmarks Statistik også, at flere og flere unge aldrig kommer i gang med en uddannelse eller bryder ud af fattigdommen.

Det er dybt problematisk. Og ifølge interesseorganisationer betyder indførelsen af kontanthælpsloftet og integrationsydelsen, at antallet af fattige fortsat stiger.

Flere børn risikerer fremover at gå med en drøm om at spille musik, som de aldrig kan få indfriet.

Music Institute of Copenhagen opretter derfor en gratis musiklinje til en gruppe på 15 udsatte børn og unge, der virkelig har brug for det. Vi vil tilbyde dem ugentlig undervisning. Vi vil arrangere ture til koncerter og lade dem spille med hinanden. Og vi vil hjælpe dem med udgifterne til instrumenter.

Vores mål er, at musiklinjen for udsatte børn og unge kommer til at køre de næste mange år. Og at musiklinjen kan være med til at give dem en ny chance i livet – en chance for at bryde den sociale arv, fordi de kan genfinde troen på sig selv og på verden. Fordi de får venner og oplever, at livet også kan smile til dem. At de rent faktisk kan noget. Forskning viser også, at sociale fællesskaber og positive oplevelser er noget af det, der kan være med til at rykke udsatte unge allermest og øge deres mulighed for at tage en uddannelse og senere i livet få et job.

 

Kontakt
Send os en E-mail ved at udfylde felterne og tryk "Send beskeden".

Send beskeden
Få 10 gratis begynder videolektionerVi sender kun gode tips, tricks og videoer direkte i din indbakke
Få 10 gratis begynder videolektionerVi sender kun gode tips, tricks og videoer direkte i din indbakke
0
    Din Kurv
      Anvend kupon