Anna Hansen er en nørd, der kan undervise selv en dinosaur

Anna Hansen er en nørd, der kan undervise selv en dinosaur

Serie: Vi sætter fokus på, hvem vores undervisere egentligt er som mennesker. Hvad der rører dem, motiverer dem, og hvorfra deres kærlighed til musik stammer. Hos Music Institute er det nemlig passionen, der holder det hele kørende. Både hos vores lærere - og vores elever.

Af Emil Helweg Foget

Anna Hansen elsker den tekniske del ved sang helt ned i detaljerne. Egentlig startede det hele stille og roligt med sang og teater i skolen. Så begyndte hun til klassisk sang som 14-årig, sidenhen kom hun på sanghøjskole i Wien.

Efter et kort ophold hjemme i Reykjavik og en tjans i et teleselskab fik nørden endelig lov til at folde sine vinger helt ud. Det skete, da hun startede på sanginstituttet Cathrine Sadolin.

Her fik Anna Hansen også lov til at nørde, hvordan man lærer fra sig. Hendes tilgang til at undervise har åbnet mange nye scenarier – en af de mest ekstreme var, da hun skulle lære fra sig til en mexicansk dinosaur.

“Når jeg hører musik, lytter og tænker jeg rigtig meget på det tekniske. Det er svært at lægge fra sig – jeg er jo sindssygt nørdet med det.

Sadolin er meget teknik. Tankegangen er, at alle kan synge. Hun har formået at sætte det op i et system, hvor det virkelig giver mening. Manges tankegang er, at tonen måske kommer, hvis du slapper af i knæene.

På Sadolin er det mere: “Hvis du gør sådan her med den her muskel og åbner munden på den her måde, bruger den her vokal, så kommer den her lyd ud”. Det er videnskaben bag stemmen. Man kan manipulere med stemmen.

Det gør, at du kan synge opera, AC/DC eller lyde som Britney Spears. Inden jeg startede på skolen, tænkte jeg, at jeg var låst fast som operasanger. Det gør jeg ikke mere. Jeg kan lege med det. Det er super fedt.

Jeg har for eksempel lige sunget demo på en countrysang. Når man ved, hvad de gør med stemmen, så kan man imitere dem. Fordi jeg er trænet til at høre og vide, hvad folk gør.

Eleverne er meget forskellige, så en af de ting, jeg har fokus på, er læringstyper. De er fem forskellige typer for indlæring. Hvis du kan spotte, hvilken type eleven er, så kan du bruge de rigtige værktøjer.

Nogle er auditive, hvor du bare skal synge, og så kan de kopiere det. Andre er logiske, så de skal have at vide, hvilken muskel vi arbejder med og få forklaret anatomien bag. Nogle helt tredje er visuelle og skal have tegnet det, før det giver mening.

Det vigtigste, man skal vide, når man skal undervise andre, er, hvordan de lærer. Ellers står jeg og siger noget, der slet ikke giver mening for eleven.

Jeg havde en elev på et tidspunkt – en mexicansk kvinde, der var i Danmark som en del af Cirque de Soleil.

Hun startede med at synge en meget stille mexicansk sang, og så fik jeg hende til at synge nogle kraftige toner, som hun aldrig havde prøvet før.

“Ay Caramba”, sagde hun. Da jeg spurgte ind til, hvad hun gjorde, forklarede hun, at hun følte sig som en dinosaur. Fordi det var nogle kraftige toner. “Ligesom når du surfer, og lige før bølgen rammer dig”, sagde hun.

Hun var den imaginative læringstype. Så når hun skal synge, skal hun huske på at være en dinosaur.

Jeg er i gang med at lave mit eget musik nu. Skrive sange og indspille. Det har altid været grænseoverskridende for mig at kaste mig ud i. Så har det været nemmere at fokusere på teknikken og mestre det – på den måde kunne jeg skubbe det mere personlige væk.

Det har været meget hemmeligt, og jeg har aldrig vist det til nogen. Nu skal det ud.

Jeg mangler stadig den helt store følelse af at udgive mit eget. Den kommer, når min indre perfektionist får slappet af.

Anna Hansen

Vil du se, om du kan være en dinosaur sammen med Anna?
Så udfyld denne formular og få en gratis prøvelektion.

Eller læs mere om Anna lige her.



Få tips, tricks og videoerdirekte i din indbakke

1
  • Produkt tilføjet til kurven
Din Kurv
Pladsholder
test køb
Pris:kr.
- +
Total: kr.
    Anvend kupon